Baggrund

Lærer til Lærer er et initiativ til at gøre det hurtigt og let tilgængeligt at dele viden blandt lærere i Danmark. Giv din idé videre og blev selv inspireret uden besvær med at oprette brugerprofil eller betale. Bag hjemmesiden står søskendeparret Sara Sejergaard og Simon B. C. Jacobsen. Under et længerevarende ophold i USA, fik Sara idéen til en hjemmeside for lærere, hvor man hurtigt ville kunne finde en konkret idé, der ville optimere eller forbedre ens undervisning. Mange af de ting vi selv oplever fungerer bedst i klasseværelset, er idéer vi har fået af kollegaer eller medstuderende, samtidig med at vi gerne formidler vores egne gode tips videre. Under adskillige besøg i amerikanske klasseværelser fik Sara mange input og oplevede gode eksempler på Classroom management/ klasseledelse, som hun gerne ville dele med danske kollegaer.
Simon har på læreruddannelsen oplevet et stort behov for konkrete idéer blandt sine medstuderende i forbindelse med praktikken. Sammen har vi udviklet denne hjemmeside, som vi håber I vil tage godt imod.

Blå Bog

Sara Sejergaard: Uddannet lærer fra Frederiksberg seminarium i 2001 med musik og engelsk som liniefag, og har lang undervisningserfaring fra i folkeskolen primært i indskolingen og mellemtrinnet. Efteruddannet i dansk som andetsprog og underviser p.t. unge flygtninge på en sprogskole i Roskilde.
Gift med Lars og mor til tre børn og optaget af kirke, politik og musik. 

Simon Bernardo Chezes Jacobsen: Uddannet lærer fra UCC med liniefag i idræt og dansk 2015, og arbejder som lærer på en Københavns folkeskole.